Fakta: opdateret beregning af effekterne af ID-kontrollerne for Øresundstog mellem Danmark og Sverige

De togrejsende tilbringer til sammen 6.660 timer mere på transport per dag med den køreplan, der gælder fra 27. juni, viser beregninger foretaget af Øresundsinstituttet. I løbet af det halve år, der har været ID-kontrol, løber det op i en værdi af omkring 229 millioner danske kroner beregnet med den værdisætning af tid, som anvendes i danske samfundsøkonomiske analyser af infrastrukturinvesteringer og omkring 121 millioner danske kroner ved anvendelse af den svenske værdisætning af tid. På årsbasis svarer det til at den længere rejsetid for de togrejsende svarer til et tab på 448 millioner danske kroner beregnet med danske tidsværdier og 237 millioner danske kroner med svenske tidsværdier.

I beregningerne er det forudsat at 95 procent af alle togrejsende når det første togskifte i Københavns lufthavn efter ni minutter. Hvis det kun er 75 procent, der når det første tog efter 9 minutter, stiger beløbene til 505 millioner danske kroner per år med de danske tidsværdier og 284 millioner danske kroner ved anvendelse af de svenske tidsværdier.

Beregningen af de samfundsøkonomiske effekter er langt højere med de danske tidsværdier end med de svenske, hvilket skyldes, at de danske tidsværdier generelt er højere og især for erhvervsrejser.

| Klik her for at læse hele analysen fra Øresundsinstituttet |

Kilde:Øresundsinstituttets beregninger på baggrund af materiale fra Skånetrafiken og Öresundståg
Rejsetidsforlængelsen for de rejsende med Øresundstog over Øresund er værdisat med tidsværdier ifølge de danske og svenske metoder til at beregne samfundsøkonomiske gevinster af infrastrukturinvesteringer.

Til beregningerne er rejsetiden værdisat efter de principper, der anvendes til vurdering af den samfundsøkonomiske nytte ved infrastrukturinvesteringer. De svenske tidsværdier publiceres af Trafikverket og de danske af DTU.

Beregningerne er foretaget på den rejseplanlagte ekstra rejsetid for tog, mens der ikke er regnet på forsinkelser derudover. Visse af disse forsinkelser er forårsaget af ID- eller grænsekontrollen, som for eksempel de gange, hvor grænsekontrollen på Hyllie station tager længere tid end de rejseplanlagte 10 minutter eller hvis togtrafikken over Øresund står stille på grund af asylsøgende i Øresundstunnelen, der forsøger at gå til Sverige. Men der tages ikke højde for de ekstra forsinkelser, der opstår i sådanne situationer i beregningerne.

Der er kun foretaget beregninger af det samfundsøkonomiske tab af rejsetidsforlængelsen med Øresundstog. På baggrund af de oplysninger vi har fået fra HH Ferries og Øresundsbro Konsortiet vurderes de rejsetidsforsinkelser, som ID- og grænsekontrol forårsager for rejsende over Øresund, der anvender en anden transporttype end toget, at være af mindre betydning og overkommelige for de rejsende. .

Der er ikke lavet beregninger for Bornholmertogene eller X2000, men kun for Øresundstogene, der har langt hovedparten af de togrejsende over Sundet.

Der er flere andre aktører der har regnet på de samfundsøkonomiske effekter af grænse- og ID-kontrollen over Øresund. Analyserne viser et årligt samfundsøkonomisk tab på alt fra 50 millioner danske kroner (Kraka) til 1,4 milliarder svenske kroner (Cepos) og 1,5 milliarder svenske kroner (Sydsvenska Industri- och Handelskammaren). Analyserne adskiller sig såvel metodemæssigt, samt i hvilke antagelser, der gøres om grænsekontrollens omfang og påvirkning på rejsetiden.

Det er først og fremmest de togrejsende over Øresund, der påvirkes af ID-kontrollen og grænsekontrollen. For bilister, der kører over Øresundsbron eller de færgerejsende mellem Helsingør og Helsingborg. Kontrollerne giver her normalt kun anledning til et par minutters forsinkelse.

| Læs mere om hvordan ID- og grænsekontrollerne gennemføres i Øresundsregionen her |