FAKTA: Grænsehindringer og nordisk samarbejde

På grund af særlige nationale regler, love og praksis opstår der ind imellem såkaldte grænsehindringer, når mennesker og virksomheder har aktiviteter på tværs af de nordiske grænser. Under coronakrisen er antallet af grænsehindringer og hindringer steget, når landene har valgt forskellige strategier for at håndtere pandemien. Ifølge den seneste information fra det nordiske Grænsehindringsråd er der opstået 41 coronarelaterede grænsehindringer, hvoraf 22 er løst.

Udover disse er der også et igangværende arbejde i Grænsehindringsrådet sammen flere andre partners for at løse de ”almindelige” grænsehindringer om skat, arbejdsmarked, social sikring mm. Lige nu prioriterer Grænsehindringsrådet 16 grænsehindringer, der berører Øresundsregionen eller hele Norden. En grænsehindring som handler om at lærlinge på danske erhvervsuddannelser har svært ved at forsørge sig under svensk praktik, er blevet afskrevet for nylig, eftersom Grænsehindringsrådet anså, at det var umuligt at løse.

Aktuelt om grænsehindringer

Coronarelaterede grænsehidringer: på grund af de nordiske landes forskellige strategier for at håndtere coronapandemien er en lang række hindringer opstået i Norden. Ifølge de seneste tal fra Grænsehindringsrådet, er der opstået 41 hindringer i hele Norden, hvoraf 22 er blevet løst og 19 endnu venter på en løsning. Alle disse hindringer er ikke klassificeret som formelle grænsehindringer.

Skatteskyldighed for grænsependlere som arbejder hjemmefra: en af de coronarelaterede grænsehindringer handler om i hvilket land grænsependlerne skal betale skat, når de abrejder hjemmefra på grund af smitterisikoen. I henhold til Øresundsaftalen skal grænsependlere betale skat i det land, hvor de udfører arbejdet. Mindst 50 procent af arbejdet i en løbende periode på tre måneder skal udføres i arbejdslandet for, at Øresundpendleren betaler skat der, ellers er personen i stedet forpligtet til at betale skat i det land, hvor de bor. Dette kan betyde, at de grænsependlere, der skal arbejde hjemmefra under coronapandemien, kan blive forpligtet til at betale skat for bestemte perioder i deres bopælsland og i visse perioder i arbejdslandet og derfor også skal indberette skat i to lande. Hvis dette er tilfældet, vil der ske en afregning landene imellem ifølge den såkaldte Trekk-aftale.

For Øresundpendlere, der bor i Danmark og arbejder i Sverige, kan en ændret skattepligt også føre til en skattesmæk, da mange af dem betaler såkaldt særlig indkomstskat, SINK-skat, for arbejde i Sverige. Den ligger på 25 procent, men giver ikke mulighed for at foretage fradrag i skatten. Det danske skatteniveau er markant højere.

Også for skattemyndighederne i begge lande kan det betyde meget ekstraarbejde i forbindelse med næste års selvangivelse. En lignende problematik findes i vis udstrækning mellem samtlige nordiske lande.

Grænsependlere med job i Sverige risikerer titusinder af kroner i ekstra skat: Øresundspendere som bor i Danmark og arbejder i Sverige risikerer at blive hårdt ramt af de dansk-svenske skatteregler, hvis de arbejder hjemmefra under coronakrisen.  Det kan handle om titusindvis af kroner i ekstra skat for 2020 – samtidig med at andre i stedet får lavere skat. Mange pendlere vælger derfor at fortsætte med at tage toget over Øresund, til trods for at det frarådes på grund af smitterisikoen, for at sikre at deres privatøkonomi kan hænge sammen. Læs mere i News Øresund.

Undtagelse for social sikring, men ikke skat: en omtalt grænsehindring handler om hvor grænsependlere er socialt sikret. Socialforsikringstilhørigheden bestemmer blandt andet hvilket lands regler som skal følges for arbejdsgiverafgift og A-kasse. Hovedreglen er at grænsependlere som arbejder mere end 75 procent i arbejdslandet er socialsikret der, men hvis personen arbejder mindst 25 procent i bopælslandet er det der personen, skal være socialsikret (det gælder for privatansatte, reglerne for offentligt ansatte er lidt anderledes.) Det gælder også for den som arbejder hjemmefra. Altså flytter den sociale sikring fra arbejdslandet til bopælslandet. Dette medfører også at arbejdsgiveren i arbejdslandet skal følge reglerne i bopælslandet. For en dansk arbejdsgiver kan det indebære at denne skal betale den noget højere svenske arbejdsgiverafgift.

Under coronakrisen er Danmark og Sverige blevet enige om at lave en undtagelse fra denne regel, så den sociale sikring ikke flytter med, når en grænsependler arbejder hjemmefra. Men når det handler om skat, har både Danmark og Sverige besluttet at faststå ved reglerne og ikke lave en undtagelse.

Dette har været omdiskuteret, blandt andet ved dette seminarium som blev arrangeret af Øresundsinstituttet og Øresunddirekt.

 

Løste og afskrevne grænsehindringer under 2019-2020:

I løbet af 2019-2020 har Grænsehindringsrådet afklaret otte grænsehindringer i hele Norden, hvoraf seks regnes som løst og to er blevet afskrevet. To af de otte grænsehindringer som berører Øresundsregionen eller hele Norden.

Det første handler om kommunikationen mellem svenske myndigheder og svenske statsborgere som bor i andre nordiske lande ikke har fungeret optimalt. Det problem betragtes nu som løst af Grænsehindringsrådet, i og med det pågår et nordisk projekt for at forbedre den digitale kommunikation mellem landene. Praktisk set vil dt dog vare nogle år inden dette projekt er klart.

Den anden grænsehindring handler om at personer, som går på danske lærlingsuddannelser ikke kan komme i praktik i Sverige. Det har ikke været muligt at løse dette og grænsehindringen afskrives derfor af Grænsehindringsrådet. Problemet er, at lærlinge i Danmark ikke modtager SU under praktikopholdet, men i stedet er det normalt at arbejdsgiveren betaler en eller anden form for praktikløn. Det gør svenske arbejdsgivere ikke, fordi lærlingen i stedet modtager svensk uddannelsesstøtte. I praksis bliver det derfor svært for en dansk lærling at være i praktik i Sverige, da vedkommende ikke har ret til svenske uddannelsesstøtte.

To andre dansk-svenske grænsehindringer som er på vej til at blive løst:

Samordningsnummer for danske og norske sommerhusejere i Sverige. Indtil videre har denne gruppe ikke haft mulighed for at få et samordningsnummer, dvs. alternativet til et cpr-nummer for personer, der ikke er indskrevet i folkeregistret i Sverige. Der er derfor opstået praktiske problemer, når de for eksempel ønskede at oprette el-, tv- og internetaftaler. Men en lovændring er undervejs i Sverige, selv om det er uklart, om den kan træde i kraft allerede den 1. januar 2021, som tidligere nævnt.

Orlov for politisk arbejde. Nordiske grænsependlere, der ønskede at tage orlov til en politisk opgave i bopælslandet, har indtil videre ikke haft ret til dette. Men det er ved at ændre sig mellem Danmark og Sverige gennem en aftale, der giver folk, der bor i et land og arbejder i et andet ret til orlov for at løse lokale og regionale politiske opgaver. De svenske statsministerium arbejder i øjeblikket på spørgsmålet.

 

Prioriterede grænsehindringer

For virksomheder og personer som har aktivitet på tværs af de nordiske grænser, kan der opstå forskellige problematikker. Det kan dreje sig om alt fra arbejdsmarked og social sikring til uddannelse og erhvervsliv. De grænsehindringer som bliver identificeret mellem de nordiske lande af de nordiske grænse- og informationstjenester (eksempelvis Øresunddirekt og Info Norden) registreres i Nordisk Ministerråds grænsehindringsdatabase. For at forsøge at løse disse grænsehindringer, blev det nordiske Grænsehindringsråd etableret i 2014. De arbejder for de nordiske statsministre.

Hvert år vælger medlemmerne af Grænsehindringsrådet visse grænsehindringer som prioriterede. Arbejdet med grænsehindringerne sker i samarbejde med berørte ministeriet i de nordiske lande. Målet er at fjerne 8-12 grænsehindringer hver år, enten ved at løse grænsehindringerne eller ved at afskrive dem. Det sidstnævnte bliver kun gjort hvis Grænsehindringsrådet ikke kan se nogle forudsætninger for at kunne gå videre med arbejdet. Ud over de prioriterede grænsehindringer har Grænsehindringsrådet i 2020 arbejdet med seks temaområder:

  • Anerkendelse af erhvervskvalifikationer
  • Forskellige byggeregler
  • Digitale værktøj for at kommunikere med det offentlige fungerer ikke på tværs af de nordiske grænser
  • Geoblokering
  • Grænseregional statistik
  • Transportsamarbejde

De grænsehindringer som Grænsehindringsrådet arbejder med i øjeblikket og som berører Øresundsregionen eller hele Norden er:

  • Arbetspraktik i ett annat nordiskt land
  • Nordiska undersköterskor i Danmark – beviljande av behörighet/autorisation som social- og sundhedsassistent
  • Nationella begränsningar på forskningsmedel
  • Flytt för institutionaliserade personer
  • Olika krav på märkning av läkemedel och olika krav på språk för bipacksedel
  • Man kan inte få närståendepenning om inte både vårdare och den sjuke är försäkrade i Sverige
  • Utbetalningar av sociala förmåner vid tvivel om vilket land som har betalningsansvaret
  • Skillnad i när uttag av svensk föräldrapenning måste ske för att inte rätten till den ska gå förlorad
  • Bortfall av föräldrapenning vid tidsbegränsat arbete
  • Långa handläggningstider i EU-ärenden
  • Rätt till tjänstledighet för politiskt uppdrag från arbete i annat nordiskt land
  • Samordningsnummer till utländska fritidshusägare i Sverige
  • Koncernbidrag över gränserna i Norden
  • Kreditvärdighet, för t.ex. gränspendlare i Norden
  • Beslut om skuldsanering i bosättningslandet utan effekt i arbetslandet
  • Krav på personnummer och ID-handlingar ett problem för gränsgångare

Desuden undersøges det om reglerne for beskatning af kulturarbejdere igen skal optages på listen.

I starten af 2021 skal Grænsehindringsrådets medlemmer vælge hvilke grænsehindringer som skal prioriteres under næste år.

Find grænsehindringer i Grænsehindringsdatabasen her
Læs mere om de prioriterede grænsehindringer i 2019-2020 i Grænsehindringsrådets rapport her
Mere information om de prioriterede temaområder for 2020 her

 

Fakta om Grænsehindringsrådet

En politisk nedsat gruppe under Nordisk Ministerråd som skal arbejde med at øge den frie bevægelighed indenfor Norden på opdrag af de nordiske regeringer. Grænsehindringsrådet blev nedsat i januar 2014 og har siden 2018 haft som mål at fjerne 8-12 grænsehindringer om året. Grænsehindringsrådet består af et medlem fra hvert nordisk land og de selvstyrende områder Grønland, Færøerne og Åland, samt Nordisk Ministerråds generalsekretær og en repræsentant fra Nordisk Råds Grænsehindringsgruppe. Formandsskabet roterer mellem de nationale medlemmer af Grænsehindringsrådet og følger formandskabet i Nordisk Ministerråd. Det danske medlem i rådet er Bertel Haarder (V) og det svenske medlem er Sven-Erik Bucht (S). De har særligt fokus på at fjerne grænsehindringer som berører Danmark respektive Sverige. Arbejdet omkring grænsehindringer i Øresundsregionen har desuden en arbejdsgruppe med repræsentanter fra blandt andet Øresunddirekt og Greater Copenhagen Committee som bistår i forhold til at identificere grænsehindringer i regionen.

Fra 2022 kan Grænsehindringsrådet få et bredere mandat, som omfatter at værne om det grænseregionale samarbejde i Norden under krisetider. Ved sit seneste møde i september 2020 gav de nordiske samarbejdsministre Grænsehindringsrådet i opgave at udarbejde et forslag til hvordan dette mandat skulle kunne se ud.

Formand: i 2020 er det danske medlem Bertel Haarder. I 2021 overtager Finland formandskabet.
Senior rådgiver ved Nordisk Ministerråd (grænsehindringsarbejde): Sandra Forsén og Petri Suopanki
Se alle medlemmer her
Læs mere om Grænsehindringsrådet her

 

Fakta om Nordisk Ministerråd

Nordisk Ministerråd blev etableret i 1971 og er et politisk samarbejdsorgan, hvor regeringsmedlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Grønland, Færøarne og Åland deltager. Der findes elleve ministerråd hvor de forskellige resortministre mødes samt et ministerråd for samarbejdsministrene. Sekretariatet ligger i København. Formandsskabet roterer mellem de fem lande og varere et år ad gangen. Det er i praktikken de nordiske samarbejdsministre som for statsministrene samordner samarbejdet of det koordineres løbende af den Nordiske Samarbejdskomité. Nordisk Ministerråd har som vision at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030.

Formand: Mette Frederiksen, Danmarks statsminister, er formand i 2020. 2021 overtager Finlands statsminister Sanna Marin.
Generalsekretær: Paula Lehtomäki
Læs mere om Nordisk Ministerråd her

De nordiske samarbejdsministre (MR-SAM) og Nordisk Samarbejdskomité (NSK)

Hver af de nordiske lande har udnævnt en repræsentant fra regeringen, som har et særligt ansvar for det nordiske samarbejde. Den Nordiske samarbejdskomité består af højtopsatte embedsmænd fra de nordiske landes statsforvaltninger. De står for den løbende koordinering af samarbejdet. De er også styrelse for Ministerrådet sekretariat i København.

Læs mere om de nordiske samarbejdsministre her
Læs mere om den nordiske samarbejdskomité her

 

Fakta om Nordisk Råd

Hvert parlament i de nordiske lande vælger repræsentanter til Nordisk Råd. I alt sidder der 87 medlemmer i rådet. De samles til to årlige møder, hvor de diskuterer forskellige spørgsmål som berører de nordiske borgere. Der er fem fagudvalg i Nordisk Råd, blandt andet for kundskab og kultur, vækst og udvikling samt bæredygtighed. Præsidiet for rådet roterer mellem landene og er for et år ad gangen.

Præsident: i 2020 er det islandske Silja Dögg Gunnarsdóttir. Bertel Haarder fra Danmark overtager præsidentposten 2021.
Rådsdirektør: Britt Bohlin
Se alle medlemmer i Nordisk Råd her
Læs mere om Nordisk Råd her

Nordisk Råds Grænsehindringsgruppe

Nordisk Råds Grænsehindringsgruppe består af parlamentarikere fra alle de nordiske landes partigrupper og udvalg i Nordisk Råd. Gränshindergrupp består av parlamentariker från alla länder, partigrupper og udvalg i Nordisk Råd. Gruppen skal dels støtte Nordisk Ministerråds Grænsehindringsråd i deres arbejde med at forsøge at løse og afklare grænsehindringer, dels have fokus på de spørgsmål som er bredere eller som Grænsehindringsrådet ikke længere arbejder videre med.

Læs mere om Grænsehindringsgruppen her

 

Fakta om nordiske informationscentre/grænsetjenester

 

Øresunddirekt

Formål: At formidle offentlig information fra myndigheder til svenske og danske privatpersoner og virksomheder, som ønsker at arbejde, flytte, studere eller etablere virksomhed på tværs af Øresund. Desuden arbejder Øresunddirekt for at løse grænsehindringer.
Organisering: Øresunddirekt er organiseret i hhv. Danmark og Sverige. I Danmark er Øresunddirekt administreret af Greater Copenhagen Commitee, mens Øresunddirekt i Sverige er organiseret under Länsstyrelsen, men er et samarbejde mellem relevante myndigheder og region.
Finansiering: Øresunddirekt Danmark er finansieret af Erhvervsministeriet, Region Skåne, Skattestyrelsen og Nordisk ministerråd. Øresunddirekt Sverige er også finansieret af Region Skåne og Nordisk ministerråd, men derudover finansierer Länsstyrelsen i Skåne, Arbetsförmedlingen, Försäkringskassan og Skatteverket med bl.a. personaleenheder.
Lande: Danmark og Sverige.
Kontor: Kontor i Malmø i Sverige med fysisk borgerbetjening og kontor i København i Danmark (webredaktion) uden borgerbetjening.

Læs mere om Øresunddirekt her


Grensetjänsten Norge-Sverige

Formål: At give korrekt information til privatpersoner og virksomheder, som har grænseoverskridende virke mellem Norge og Sverige. Desuden arbejder Grensetjänsten for at løse grænsehindringer.
Organisering: Eksisterer som et netværk af 27 myndigheder, kommuner og organisationer, hvor norske NAV og svenske Arbetsförmedlingen er de to hovedaktører.
Finansiering: NAV og Arbetsförmedlingen finansierer med to personaleenheder hver. Derudover finansierer flere aktører; Nordisk ministerråd, Arbeids- og sosialdepartementet i Norge, Utrikesdepartementet i Sverige, Länsstyrelsen i Värmland, Fylkesmannen i Innlandet (tidligere Hedmark), Eidskog Kommune samt LO i Sverige. Bidrag fra alle andre end NAV og Arbetsförmedlingen søges for hvert år, mens Nordisk ministerråds bidrag gælder for tre år ad gangen.
Lande: Norge og Sverige.
Kontor: På grænsen mellem Norge og Sverige, hvor selve kontorlokalerne i bygningen ligger i Sverige i Morokulien, og mødelokalerne i bygningen ligger i Norge i Magnor.

Læs mere om Grenetjänsten Norge-Sverige her

Nordkalottens Gränstjänst

Formål: At hjælpe til øget bevægelighed for privatpersoner og virksomheder, som har grænseoverskridende virke, gennem vejledning, information og kontaktformidling. Desuden arbejder Nordkalottens Gränstjänst for at løse grænsehindringer.
Organisering: Nordkalottrådet har det overordnede ansvar, mens det er Nordkalottrådets sekretariat, som sidder i Region Lappland, som har det juridiske ansvar. Nordkalottrådet eksisterer som et samarbejde mellem 11 myndigheder og Nordkalottrådet, som er en grænseregional samarbejdskomitée.
Finansiering: NAV finansierer med en permanent stilling, mens Nordkalotterådet under Nordisk ministerråd sammen med Storfjord Kommune finansierer en stilling. Nordisk ministerråd finansierer med et bidrag, der gælder for tre år ad gangen, og som primært dækker kontoret i Tornio, mens Nordkalottrådet finansierer med bidrag til begge kontorer. Denne finansiering er også på treårige aftaler. Derudover får Nordkalottrådet projekttilskud fra Sveriges udenrigsdepartement, som er øremærket til arrangementer i Nordkalottens Gränstjänst.
Lande: Finland, Norge og Sverige.
Kontor: To kontorer i hhv. Tornio i Finland samt Skibotn i Norge.

Læs mere om Nordkalottens Gränstjänst her

Info Norden

Formål: At give generel information til personer, som ønsker at flytte, arbejde, studere eller starte virksomhed i et andet nordisk land. Hertil formidling af kontaktinformation til relevante myndigheder i de otte lande. Desuden arbejder Info Norden (tidligere Hallo Norden) for at løse grænsehindringer.
Organisering: Info Norden er Nordisk ministerråds informationstjeneste og hører under ministrene for nordisk samarbejdes område. Tjenesten koordineres af Nordisk ministerråds kommunikationsafdeling. Lokalt forvaltes Info Norden af Foreningen Norden i hhv. Danmark, Finland, Island, Norge og Åland, og på Færøerne, i Grønland og i Sverige af de nordiske institutioner; Nordisk Atlantsamarbejde (NORA), Nordens Instituttet i Grønland (NAPA) og Nordregio. Info Norden har en projektleder i de otte lande.
Finansiering: Info Norden er fuldt ud finansieret af Nordisk ministerråd. Nordisk ministerråd finansieres af de fem nordiske stater.
Lande: Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland.
Kontor: I hver hovedstad i de otte lande. Tjenesten er primært webbaseret.

Læs mere om Info Norden her